Kom og få ideer og hjælp til at brodere på dit tøj. Det kan eks. være en lidt kedelig trøje eller dine jeans som kan pyntes og blive helt unikke med broderi, pletter eller huller som kan dækkes, en taske eller sågar sko!
Jeg præsenterer 11 grundlæggende sting inden for frit broderi:
Kontursting, franske knuder, Mille Fleur, speckling osv.
Jeg giver introduktion til teknikkerne, tips og tricks til redskaber, materialer og overførsel af motiv. Der vises forskellige eksempler og spændende bøger om broderi til inspiration.
Du lærer flest mulige af stingene og anvender dem til at brodere enten et selvvalgt motiv eller et af mine på din medbragte beklædningsgenstand eller en patch.
Du får et kompendie om frie sting med hjem.
Det kræver ingen særlige forudsætninger for at deltage, blot en interesse og lyst til at brodere.
Medbring: en beklædningsgenstand du har lyst til at brodere på.
Hvis du har det derhjemme, kan du medbringe broderigarn, strikkegarner og broderigrej: broderinåle, broderiramme, broderisaks, forsvindingstusch, perler, pailletter, men ellers er det ikke nødvendigt, da alt hvad du skal bruge er til rådighed.



