Jane Ingerslev
UDDANNELSE
Tekstildesigner fra Designskolen Kolding.
Bachelorgrad i Etnografi fra Aarhus Universitet.
Nyuddannet brodeuse/broderidesigner fra Københavns Mode- og Designskole.
Et længere kursusforløb for kreative og kulturelle iværksættere fra Biz-art center for Kultur og Erhverv i Spinderihallerne Vejle.
En lang række kortere kurser i broderi fra København og London.
IVÆRKSÆTTERI
Jeg er kreativ iværksætter med utallige workshops og kulturelle arrangementer on tour på højskoler, biblioteker, museer, boghandlere, garn- og stofbutikker og private arrangementer eks.: ”Mending Matters” på Copenhagen Contemporary og til Litteraturfestival på Herning Bibliotek, Sashiko til VejleReFashionweek i Spinderihallerne, ”Nål og skål” hos delikatesseboghandlen Thiemers Magasin i København, ”Klimabroderi” til Klimafolkemøde i Middelfart.
Jeg er tilknyttet den legendariske brodeributik “Broderi Moderne” i Århus C, hvor jeg har vagter og afholder broderiworkshops fra forår 2026.
Jeg har været kunstnerisk projektleder på: broderet fællesværk for 120 gymnasieelever på Viborg Gymnasium, et fælles brugerinddragende broderiprojekt m. workshops og foredrag på Give-Egnens museum og VejleMuseerne i samarbejde med Grænseforeningen og broderiudstillinger.
UNDERVISNING
Jeg er timelærer i broderi og kulturfag på Tekstilformidler uddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Jeg har indtil oktober 2025 været ansat som lektor på VIA Design & Business i Herning i 17 år. Jeg etablerede et stort broderiværksted på skolen og underviste i broderi, design og kulturfag.
Jeg har en meget solid undervisningserfaring, da jeg har undervist i design og kreative fag i mange forskellige sammenhænge siden 2001, bl.a. designfag på Vejle Tekniske Gymnasium i syv år.

Flere aktiviteter
Udstillinger og virksomhed
Jeg er medlem af Danske Kunsthåndværkere og Designere og har deltaget på censurerede markeder og udstillinger i Danmark og Norden med mit lille brand Outdated. I 2006 startede jeg ”enkeltkvindevirksomheden”, som er baseret på genbrug og bæredygtighed. Produkterne er fremstillet af skatte fra tidligere generationers kvindeliv. Jeg har et stort europæisk netværk til tekstildesignere, virksomheder etc. og har foretaget mange studierejser til metropoler som London, Paris, Barcelona, Milano og Manchester.

