Temari – japansk kunsthåndværk

Temari er bolde fremstillet af tråd, og broderet med sting-og vikleteknikker. Oprindeligt brugte man overskydende tråde fra kimonostof til at fremstille bolde, som man gav til børn som et stykke legetøj. Med tiden udviklede det sig til et håndværk, da det i de højere kredse blev populært blandt kvinder at fremstille bolde med farverig tråd og geometriske mønstre. Der er ingen regler for, hvordan en bold skal se ud, eller hvor stor den skal være, men de fleste er en smule større end en tennisbold.
Jeg præsenterer et kort oplæg om historien bag Temari og de forskellige teknikker.
Herefter skal du i gang med at fremstille en grund mari, inddele den og brodere et mønster
Du får et kompendie om Temari med hjem.
Det kræver ingen særlige forudsætninger for at deltage, blot interesse, tålmodighed og lyst til at arbejde med teknikkerne – alle kan være med.
Medbring:
Hvis du har det i dine gemmer, så medbring et par aflagte nylonstrømper, et uldgarn, et udvalg af restegarner, hæklegarner, broderigarner – glat, entrådet garn egner sig bedst, broderigrej: broderinåle, broderisaks, men ellers er det ikke nødvendigt, da alt dette er til rådighed på workshoppen.

Temari

SE FLERE WORKSHOPS