Outdated jul de Luxe – sy julepynt af vintagebroderier hos Helene Juul Design, Hasselager v. Århus
19 november | 18:30 – 21:30
Du kan på denne workshop sy det fineste og helt unikke julepynt af gamle broderier. På den måde kan de gamle tekstiler komme til ære og værdighed og leve videre i en ny form.
Måske har du arvet en stak håndbroderede mellemlægsservietter, en klokkestreng, en fin dug, puder eller lign., som du ikke nænner at skille dig af med. Det kan også være du selv har købt en broderet skat – et fund eller som mig har samlet løs i årevis, fordi håndlavede ting har en særlig tiltrækningskraft og historie. Måske kan du ikke finde anvendelse for tekstilerne i dit hjem, måske
nænner du ikke at sætte saksen i det, måske mangler du ideer.
Jeg har udviklet forskellige modeller med ophæng, som du kan sy. Der er både modeller som udelukkende syes i hånden og nogle som kræver symaskine. Modellerne har været udstillet og solgt på censurerede kunsthåndværkermarkeder arrangeret af Danske Kunsthåndværkere og Designere på b.la. Trapholt Museum for Kunst, Design og Kunsthåndværk Kolding.
Når alle er godt i gang, vil jeg læse lidt op af julelitteratur.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage, blot interesse og lyst – alle kan være med.
Det bliver tophyggeligt og lige hvad vi trænger til at varme os på i november.
Praktisk info:
Workshoppen afholdes hos Helene Juul Design, Kunnerupvej 123, Kolt, 8361 Hasselager.
Max. 10 deltagere
Du får: undervisning, kreativt samvær og fordybelse, materialer til den pynt du laver på workshoppen, vejledning og skabeloner med hjem, let forplejning: kaffe/te, søde snacks.
Medbring: symaskine. Hvis du har broderier, bånd, små stofrester, perler og lign. i dine gemmer
kan du også medbringe det, men det er ikke et must, da alt hvad du skal bruge er til rådighed på workshoppen.
Tilmelding og betaling på Helenes hjemmeside: helenejuul.dk. Tilmeldingen er bindende, den kan gives videre, hvis du skulle blive forhindret, men pengene gives ikke retur.
Pris 595,-kr. – inkl. 25% moms som vi i følge de nye regler pr. 1. januar skal pålægge voksenundervisning.

