Mending Matters hos Helene Juul Design, Hasselager v. Århus
26 april | 10:00 – 16:00
Denne workshop handler om alle de mange fantastiske muligheder, der er for at dekorere og reparere beklædning og tilbehør med broderi. Pletter kan dækkes og huller kan lappes. Det er både sjovt, spændende, smart og bæredygtigt. Det kan være en lidt kedelig cardigan, en hjemmestrikket bluse som er tyndslidt, en skjorte som har fået pletter, dine slidte, hullede jeans, strømper, handsker, en mulepose, hue osv.
Vi skal ikke mere end få generationer tilbage, før det var utænkeligt at smide tøj ud bare fordi, der var kommet et hul eller en plet. Det giver rigtig god mening at passe godt på dit tøj og give det forlænget levetid og bruge det i lang tid, fordi det er et faktum, at konventionel tekstilproduktion og et alt for højt forbrug af tøj er meget forurenede for vores globale miljø. Heldigvis er mending blevet en trend.
Jeg præsenterer en lang række grundlæggende sting inden for frit broderi, stoppe- og lappeteknikker, applikation og nogle japanske sashikoteknikker. Der er både teknikker hvor
reparationerne bliver synlige – også kaldet visible mending og nogle som bliver mere usynlige.
Teknikker til vævede tekstiler og særlige teknikker til strik – både håndstrik og maskinstrik. Du kan både brodere på og reparere dit eget håndstrik, maskinstrikkede bluser og eks. jersey som T shirts er lavet af. Du får vejledning i hvilke teknikker, der egner sig bedst til at dekorere og/eller reparere dine medbragte beklædningsgenstande og/eller tilbehør med.
Jeg giver introduktion til teknikkerne, tips og tricks til redskaber, materialer og overførsel af motiver. Jeg viser en stor samling broderede prøver og spændende bøger om broderi til inspiration. Herefter skal du selv i gang med en af dine medbragte beklædningsgenstande eller tilbehør.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage, blot interesse og lyst – alle kan være med.
Praktisk info:
Workshoppen afholdes hos Helene Juul Design, Kunnerupvej 123, Kolt, 8361 Hasselager.
MEDBRING: 1-3 stykker tøj, som du gerne vil reparere. Hvis du har noget specifik garn, du gerne vil reparere med, så tag endelig det med. Hvis du har det, kan du også medbringe broderigarn, broderinåle, broderiramme, broderisaks, tekstilrester til lapninger, men ellers er det er ikke
nødvendigt, da alt hvad du skal bruge er til rådighed på workshoppen. Madpakke.
Du får: en hel dag – 6 timer m. undervisning, kreativt samvær og fordybelse, kompendie med alle teknikkerne med hjem, de materialer du bruger på workshoppen, let forplejning: kaffe/te, søde snacks. Mulighed for at tilkøbe ekstra materialer, broderidesigns og grej.
Max. 10 deltagere.
Tilmelding og betaling på Helenes hjemmeside: helenejuul.dk
https://helenejuul.dk/collections/kurser/products/kursus-5-mending-matters-underviser-jane-ingerslev-sond-26-april-2026
Tilmeldingen er bindende, den kan gives videre, hvis du skulle blive forhindret, men pengene gives
ikke retur.
Pris 795 kr. – inkl. 25% moms som vi i følge de nye regler pr. 1. januar 2026 skal pålægge voksenundervisning.


