Broderi på strik hos Kreativiteket i Hals, Nordjylland
22 februar | 10:00 – 13:00
Kom og lær hvordan broderi kan gøre dit strik helt unikt. Det kan både være dit eget håndstrik og maskinstrikket, nyt eller gammelt.
Jeg præsenterer et oplæg om forskellige spændende teknikker som egner sig til broderi på strik: frihåndsbroderi og forskellige sting, hvor man broderer efter maskerne.
Jeg giver introduktion, tips og tricks til redskaber, materialer og overførsel af motiver til strik. Jeg viser en stor stak prøver med broderi på strik, bøger og billeder til inspiration.
Herefter skal du i gang med at brodere på dit medbragte strik. Du kan også vælge kun at arbejde med teknikprøver.
Det kræver ingen særlige forudsætninger for at deltage, blot interesse, tålmodighed og lyst til at brodere på strik.
Praktisk info:
Workshoppen foregår i Trines garnbutik Kreativiteket, Lille Østergade 2, 9370 Hals. Der vil være mulighed for shopping i butikken med 10 %.
Du får: undervisning, kreativt samvær og fordybelse, vejledning om broderi på strik med hjem samt let forplejning i form af kaffe/te, lidt snacks som Trine står for.
Medbring: dine restegarner/broderigarner – selv de mindste rester kan bruges, en strikket lap på 20 x 20 cm glatstrik til at afprøve teknikker på, det er smart med en smal ret strikket kant hele vejen rundt, så prøven ikke ruller. Damp den også – et par min. over elkedel eller gryde er
fint.
Desuden en strikket beklædningsgenstand eller accessories, du har lyst til at brodere på. Du kan også vælge at komme uden og fokusere på at arbejde med teknikprøver. Hvis du har det i dine gemmer, så medbring også forskellige broderigarner og broderigrej: broderinåle, broderiramme,
broderisaks, forsvindingstush, men ellers er det ikke nødvendigt, da alt dette er til rådighed på workshoppen.
Tilmelding og betaling til Jane: Mobilepay 22 83 32 45
Pris 595 kr. – inkl. 25 % moms, som vi ifølge de nye regler pr.1. januar skal pålægge voksenundervisning.
Beløbet refunderes ikke v. afbud, men vi vil forsøge at afsætte pladsen til anden side og i så fald refunderes beløbet


